Nedenstående artikel (klik på foto nedenfor), som i øvrigt er fra d. 15 juli 2020, viser meget godt (klik på nedenstående foto for at komme til en GIF, som viser den forventede demografiske udvikling fra 2017-2100), hvilke udfordringer vores (men ikke bare vores, men hele verden) velfærdssamfund står over for de næste 78 år. Læg specielt mærke til toppen af grafen, fra de +60 årige og op efter, som siger voldsomt. Samtidig falder antallet af befolkningen i aldersgruppen 20-40 årige (og det er rent faktisk dem, som skal tage sig af den voksende ældre-befolkning). Så der bliver rent faktisk færre, i den arbejdsdygtige alder, i hele verden til at passe den voksende ældre-befolkning. Det er det som i princippet dét, som politikerne kalder “ældrebyrden”, og som politikerne nu endelig er ved at indse rent faktisk kommer til at ske. Men spørgsmålet er ikke om det er for sent at gøre noget? Det er det jo aldrig, men demografien er bare ikke lige noget man ændre. Mere realistisk er det nok at vi kan afbøde lidt på effekten af dette. Dette kunne eks. være, at vi må indse at de ældre må acceptere oftere at blive betjent af “kolde hænder” i form at eks. ny teknologi, herunder af robotter og andre moderne teknologiske hjælpemidler, så som eks. www.videolink.dk. Det vil gøre, at man kan firgive “varme hænder” til det, som politikerne kalder velfærds-kerneydelser inden for plejesektoren. Det hjælper ikke kun at spare på administrationen (som Mette Frederiksen i dag har meldt ud), men begge dele vil kunne gøre en forskel, så vi kan sikre os at velfærden er tilstede, når de, som i dag er 50-60 år, også kan blive passet og plejet, når de engang kommer på plejehjem i en alder af 80-100 år.
